Søg...
Ikast Etiket - Labelyourself
login&t=1730324721 
0

 

Recycle Program 

Hos Ikast Etiket vil vi gerne være med til at forbedre ressourceforbruget og sætte bæredygtighed på dagsordnen. Det gør vi blandt andet ved at tilbyde vores kunder miljøvenlige produkter. Men vi vil gerne hjælpe jer til at gå skridtet videre og få brugte eller overskydende armbånd genanvendt eller kasseret korrekt. 


Recycling af tekstilarmbånd

Tekstilarmbånd kan genanvendes ved at omdanne fibrene, så de kan få nyt liv. Hos Ikast Etiket sender vi de brugte festivalarmbånd videre til det danske firma Newretex. Her sorteres tekstilerne efter farver og kvaliteter. Ved at sortere efter farver øger Newretex mulighederne for at genanvende mest muligt. I processen fjerner Newretex "hårde dele", som fx lukninger. De tekstiler, der ikke kan anvendes til nyt tøj bliver downcyclet og brugt i papir, isolering, plader og andet.
 

Skil dig af med de brugte armbånd ordentligt:

Vil du gerne selv bortskaffe de brugte armbånd og undgå yderligere transport, så følg de enkle trin herunder: 

  • Saml armbåndene ind ved udgangen når kunderne forlader arrangementet. Husk sakse, så er det er nemt at få armbåndet af håndleddet.
  • Adskil lukninger og armbånd fra hinanden med det samme, så plastik/metal bliver sorteret fra tekstilerne. 
  • Sørg for at aflevere både armbånd og lukninger korrekt til genanvendelse på genbrugspladsen. 


Sådan arbejder vi også for at reducere ressourceforbruget:

  • Papirarmbånd med trykfejl bliver ikke bare smidt væk. De bliver senere solgt til andre kunder som fejltryk. Det er oplagt til kunder, der har brug for meget billig adgangskontrol. 
  • Når vi producerer navnebånd, sørger vi for, at eventuelt overskydende materiale sendes til genbrug.
  • Vi har et stort udvalg af miljøvenlige produkter i vores sortiment, såsom bambustekstiler, korkprodukter, rPET-armbånd og rPET-keyhangers (lavet af genanvendt plast).
  • Vi tilbyder vores kunder muligheden for at få deres ordrer transporteret med skib, i stedet for at sende dem med flytransport. Denne mulighed er billigere, men det betyder, at du skal i gang med din ordre lidt tidligere.


Vil du gerne sikre dig, at dine armbånd bliver genanvendt korrekt? Så send os en mail på info@ikastetiket.dk eller tag en snak med sælgeren allerede, når du bestiller dine armbånd.

 

 

Trustpilot
TrustScore 4.8 | 9298 anmeldelser