RETURNERING OG REKLAMATION
Hos Ikast Etiket har vi meget få returneringer. Har du købt en vare, du har fortrudt eller lever varen ikke op til dine forventninger vil vi altid anbefale, at du tager kontakt til os hurtigst muligt. Så tager vi sammen en snak om hvordan vi løser det. Det samme gælder hvis du har modtaget en forkert vare eller varer, der er defekte.
Ved specialfremstillede varer bortfalder den almindelige fortrydelsesret ved bestilling. Men hos Ikast Etiket er det vigtigt for os, at du er tilfreds med din bestilling, så har du modtaget en vare med fejl eller er kvaliteten ikke som forventet? Så tag fat i os. Send os gerne en mail med billede og beskrivelse af fejlen. Så finder vi sammen en løsning, så du bliver tilfreds med dit køb. Læs gerne vores forretningsbetingelser.
HVOR SKAL JEG SENDE RETURVARER TIL?
Har du bestilt varer fra vores lager, kan du selvfølgelig returnere din ordre inden for 14 dage. Inden du returnerer er det altid en god idé at tage fat i os på mail eller telefon 9715 5312. Når du vil bruge din fortrydelsesret skal du selv betale porten for at sende ordren eller dele af ordren retur.
Du kan sende din(e) vare(r) eller aflevere dem personligt efter forudgående aftale hos:
Ikast Etiket A/S
Neptunvej 6
7430 Ikast
Danmark
Vi modtager ikke pakker sendt per efterkrav.
Pak varen omhyggeligt og vedlæg en kopi af din kvittering.
Sørg altid for at få en kvittering, når du sender varer retur. Uden en kvittering kan vi desværre ikke erstatte/refundere en eventuelt mistet returpakke.
Vi håndterer som udgangspunkt din returnering samme dag, som den er modtaget på vores lager, men i travle perioder kan ekspeditionstiden være længere
HVORDAN FÅR JEG MINE PENGE RETUR?
Skal du have penge tilbage, bliver beløbet altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med.
Hvornår pengene er på din konto afhænger af din bank samt hvilket betalingsmiddel du anvendte, da du bestilte. Bemærk, at PayPal har en ekspeditionstid på 30 dage.
KLAGEADGANG
Hvis du ønsker at klage over en vare købt på ikastetiket.dk kontakt da vores kundeservice på tlf. +45 9715 5312 eller via e-mail på info@ikastetiket.dk.
Vi har aldrig oplevet, at vi ikke har kunnet løse en klage med en kunde, men hvis det skulle ske, kan du kontakte (husk altid at klage direkte til ikastetiket.dk inden du evt. kontakter nedenstående):
Forbrugerklagenævnet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens vej 35
2500 Valby
Forbrugerhotline: 70 13 13 30
http://www.forbrug.dk/
Europæisk lovgivning bestemmer at alle webshops skal inkludere et link til Europa-Kommisionens Online Dispute Resolution platform. Klageportalen kan findes på følgende link: https://webgate.ec.europa.eu/odr/.